Familieliv/ Hverdagsliv

Noget om frygten for hamsterhjulet og hvad der skal ske, når min barsel slutter

Min barsel lakker mod enden. Faktisk har jeg kun officielt barsel til d. 15 januar, da Tais har barsel hele januar (wuhuuu). Den der ondt-i-maven-følelse, som jeg hører flere beskrive, når barslen er ved at være slut, den har jeg heldigvis ikke.

Man siger, at det at få børn sætter ting i perspektiv, og det skal jeg lige love for er sandt. Jeg har brugt meget tid i min barsel på at mærke efter. Lytte til min krop, mine drømme og mit hjerte. Jeg har haft time lange og virkelig mange gode samtaler med Tais, hvor vi har snakket om, hvilken hverdag og hvilket liv vi ønsker for os selv og vores familie. Hvad der betyder noget for os, og hvad vi prioriterer i vores hverdag.

Vi er kommet frem til, at det vigtigste for os er tid. Tid med hinanden og tid med Viona. Især nu hvor hun er så lille. Og med to krævende fuldtidsstillinger og transporttid, så behøver man ikke de vildeste matematiske evner for at regne sig frem til, at netop vores tid som familie ville blive meget, meget sparsom. Det ville blive noget med hektiske morgener, stressede aftener og minimal tid til hinanden.

Sådan et liv har jeg ikke lyst til at leve. Så vil jeg hellere opgive materielle goder, bil og restaurantbesøg, hvis det bliver nødvendigt. Tid med dem jeg elsker vil altid være vigtigere for mig end penge. For mig handler det om prioriteringer, og jeg er villig til at opgive rigtig meget for flere kram, kys og ‘første gang’ med Viona.

Selvstændig

Så ja, du har nok gættet det. Jeg har sagt mit trygge, faste fuldtidsjob, som PR og kommunikationsmedarbejder op. Og det føles bare SÅ rigtigt!

Men hvad skal jeg så? På deltid? Har jeg fundet et nyt job? Skal jeg ud og søge? Eller skal jeg hjemmepasse? Ingen af delene og måske alligevel en slags blanding. Det hele er lidt oppe i luften for tiden for at være ærlig.

Det første spørgsmål. ‘Hvad skal jeg så nu’, vil jeg ikke svare på i dette indlæg. Det lover jeg, at jeg kommer til at snakke rigtig, rigtig meget om i fremtiden, da det kommer til at have stor indflydelse på bloggen og min hverdag 🙂 Men jeg fortsætter selvfølgelig med at holde åbent i bageriet her, og min drøm er da også, at jeg på et tidspunkt kommer til at tjene nogle flere penge på bloggen og min Instagram.

Et regnestykke der ikke går op

Jeg læste på et tidspunkt et quote, hvor der stod noget alá:

Women are expected to work like they have no children and raise children like they have no job

Og det synes jeg bare gav så god mening! Vi skal kunne det hele. Være gode mødre, gode veninder, gode kærester, se godt ud og gøre karriere. Det hele på samme tid. No wonder så mange bukker under med stress.

Det såkaldte ‘hamsterhjul’ er blevet normaliseret og der er en tilstand af ‘sådan er det bare’, men helt ærligt ik. Regnestykket går jo ikke op? Dårlig samvittighed overfor jobbet, for manden, for børnene, for veninderne. Øv, det vil jeg gerne undgå!

Mange synes helt sikkert, det er vildt, at jeg har sagt mit job op. Sådan har jeg det slet ikke. For mig og os giver det bare super god mening. Jovist, økonomien bliver stram, men vi ville ikke have taget vores valg, hvis vi ikke havde styr på den del.

Som sagt har vi stadig mange bolde i luften lige nu, og jeg kan ikke med sikkerhed sige, at jeg ikke kommer til at få et fuldtidsarbejde igen. Men lige nu mens Viona er så lille som hun er, der prioriterer vi, at jeg ikke arbejder et traditionelt job.

Jeg kommer dog til at arbejde, men det skal jeg som sagt nok fortælle meget mere om, når det bliver aktuelt.

Forhåbentligt kan vi med tiden få skabt os et hverdagsliv med langt mere fleksibilitet, hvor vi har mulighed for at hente Viona tidligt fra Institution og holde fridage, når vi synes, hun har brug for det, eller når vi bare har brug for en rigtig hyggedag.

 

Hvornår starter Viona i vuggestue?

Først havde vi ønsket, at Viona skulle starte, da hun var 11 måneder og det ønske fik vi opfyldt. Vores plan var jo, at hun skulle have korte dage og fridage med mig, men jeg kunne alligevel mærke, at 11 måneder var for tidligt. Jeg har læst rigtig meget med ovre hos Emili blandt andet, der skriver meget om hjemmepasning, og det er i højere grad gået op for mig, at det ikke er de helt små børns behov at være i vuggestuer.

Selvom planen hele tiden har været, at jeg skulle hente tidligt og vi skulle have fridage, så var mavefornemmelsen ikke med mig.  11 måneder. Der er hun jo stadig lillebitte og har allerbedst af at være sammen med sine primære omsorgspersoner.

Så jeg snakkede med Tais, og han er heldigvis meget enig i mine tanker, værdier og prioriteringer, så han var helt med på, at vi rykkede datoen.

Det krævede en sød mail til vuggestuen og så var vi så heldige, at det passede med, at vi kunne rykke hendes startdato, så nu starter hun d. 15 juni, altså når hun er 14,5 måned. Min barsel slutter d. 15 janaur, så det betyder, at jeg indtil d. 15 juni er hjemmepasser. Den titel er jeg faktisk rigtig stolt af. Den må godt komme på CV’et 😉

Det føles bare SÅ rigtigt.

Tais mener, at jeg kommer til at rykke den dato mange gange, men nu må vi se 😉

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.