Bryllup

Making A Climate Change: Mit bryllup

Her kommer første indlæg i min serie om bryllupsfortællinger. De bliver fortalt af brude, der har valgt at holde bryllup på en mere utraditionel måde. Det kan gøres på rigtig mange måder, og jeg håber, at du vil synes, det er ligeså sjovt som jeg at læse med. Der findes uendelig mange måder at blive gift på, og der er ingen ‘rigtigt’ eller ‘forkert’. Jeg håber at kunne inspirere til, at man skal følge sit hjerte og mavefornemmelse, når det kommer til måden hvorpå man ‘I do’ til sin udkårne. Jeg kan ikke se mig selv have et stort bryllup og en dyr kjole, så disse indlæg og også til stor inspiration for mig selv. 

Jeg hedder Signe, og jeg har en lille insta-blog, @makingaclimatechange, hvor jeg skriver om min forandring til et mere klimavenligt og bæredygtigt liv. Jeg er 33 år, gift med E. på tredje år, og mor til 10-måneder gamle K. Til dagligt er jeg gymnasielærer i Vejle, hvor vi også bor sammen med vores mops og vores teenage-lejer. Vi startede ud med at forestille os et ret utraditionelt bryllup, og det endte med den mest magiske julefest.

E. og jeg besluttede i sensommeren 2015, at vi ville giftes. Det var egentlig en ret praktisk beslutning. Vi havde været sammen i ni år på det tidspunkt, og jeg ville sådan set gerne giftes engang, men min kæreste skulle ligesom spørge først, og det syntes at lade vente på sig. Men vi stod i den situation, at vi overvejede at adoptere, og der skal man gerne være gift, og hos nogle lande skal man også have optjent noget ”ægteskabs-anciennitet”. Så det var en beslutning, der blev taget i sofaen en tilfældig aften, men min man lovede, at han nok skulle fri inden brylluppet.

Da tidsfaktoren var et issue, ville vi gerne giftes rimelig hurtigt. Jeg har aldrig drømt om mit bryllup – faktisk indledte jeg nærmest forholdet med at erklære for både min kæreste (og hans familie!), at jeg i hvert fald aldrig skulle giftes, bare fyi! Men sådan noget kan jo ændre sig over ni år, og jeg elsker et godt projekt, hvor der skal tænkes kreativt og planlægges og organiseres. Jeg elsker også julen, så vi besluttede, at der skulle holdes et julebryllup den 12/12-15! Allerede starten på ”forlovelsen” var jo en anelse anderledes, og vores fest skulle også være anderledes. Jeg tænkte meget over, at det ikke kun skulle være praktisk, og at brylluppet skulle handle om os; en fejring af vores kærlighed. Vi ville rigtig gerne have både familie og venner med, og da min mand har en kæmpe familie, stod vi med en gæsteliste på 100 mennesker!

Vi havde jo ikke ligefrem sparet op, og vi var sådan set heller ikke interesseret i at bruge mange penge på en fest. Jeg er ikke vild med at være i centrum på den måde, og jeg synes i det hele taget, at prinsesser kun er seje, hvis man sætter ’warrior’ foran ordet! Opgaven blev derfor at gøre det til en fantastisk FEST for et meget beskedent beløb. Vi sendte en PDF-invitation ud på mail, hvor vi annoncerede at vi skulle giftes, og at festen blev en smule utraditionel. Vi ønskede os ingen materielle gaver, men vi ville meget gerne have mad i stedet for. Jeg elsker forretter – jeg er en forretsperson, om man vil – så vi skrev, at gæsterne skulle tænke på den lækreste, kolde forret, de kunne komme på og tage den med. Denne del blev mødt med en del skepsis fra den ældre generation; de forestillede sig vel nok et bord med frikadeller, pastasalat og pølsehorn – hvilket vi heller ikke kunne udelukke, da vi havde givet ansvaret fra os. Men jeg oprettede et Google Docs, hvori der kunne koordineres mad og dessert, og så var det vores bryllup, og jeg var ret ligeglad med andres bekymringer. 

Temaet for festen blev jul, men det blev også hjemmelavet. Vi bookede min arbejdsplads, som havde et flot lokale med spanske trapper til vielsen samt en vandrehal med vinduer fra gulv til loft, hvor festen skulle holdes. Jeg var først bekymret for, at jeg ville føle, at jeg var på arbejde, men da det blev holdt om aftenen med vintermørke og levende lys, så det var dette slet ikke et problem. Der var borde, stole, tallerkner, bestik osv. på mit arbejde, og jeg fik lov til at låne de gamle, karton-snefnug, som bliver brugt til det årlige vinterbal. Jeg ville gerne skabe en magisk stemning, så jeg lavede en Pinterest-tavle, hvor jeg satte alle mine ideer på. Derfra gik jeg så i gang med at samle de sidste sensommerblomster og hænge dem til tørre, gemme syltetøjsglas og vaske dem rene til lysestager, købe led-lyskæder til et par juletræer og finde træskiver til bordpynt. Vi lejede stofduge og stofservietter, og jeg fik to gamle elever til at komme som hjælpere.

Mad og lokation er to store udgifter, og de var ligesom sørget for fra start. Mine bedsteforældre ville gerne give noget ”større” end mad, så de gav hjemmebrygget øl samt vin og sodavand fra Flegaard. Mine svigerforældre gav champagne til efter vielsen, og de samlede champagneglas sammen fra forskellige genbrugsforretninger. Nogle venner gav udlån af musikanlæg, og min veninde lavede et smukt kransekagetårn, som bryllupskage. Det var virkelig fedt, at få denne slags gaver, som var med til at gøre festen hel. På det tidspunkt tænkte jeg kun på budget, men nu synes jeg også, det er ret lækkert, at vores bryllup også var temmelig bæredygtigt. Hjemmelavet pynt, hjemmelavet mad, ingen gaver, genbrug.   

Og så er der lige det med kjolen. Den måtte jo ikke være dyr, og når jeg kiggede på nettet, var jeg kun forelsket i Marianne Carøes kjoler. Sådan en kostede jo det samme som vores samlede budget! Så jeg tog telefonen og ringede til min søster. Kunne hun ikke lige sy sådan en Marianne Carøe til mig?! Det mente hun bestemt ikke, at hun kunne, men efter lidt søsterligt pres fra min side og en snak om, at så svært kan det da heller ikke være (jeg talte ud fra nul erfaring!), så sagde hun ja, hvis jeg var tilstede, når der skulle syes. Det resulterede i, at jeg var enormt meget i Odense hos min søster det efterår. Vi købte silkestof og tyl, vi fandt et mønster på en kjole, og så tog vi ellers ned i systuen på Kulturmaskinen. Det viste sig at være et kæmpe projekt, og vi fik rigtig meget hjælp fra de kompetente syersker dernede – og så er min søster også bare dygtig. Det endte med en fantastisk smuk vinterkjole – og min søster har ikke syet siden! 

Mit bryllup blev magisk. Alle gæsterne kunne komme – vores bryllup trumfede alligevel julefrokosterne – så da jeg gik ned af trappen mod E. sad der hundrede familiemedlemmer og venner i en halvmåne om os. Der var kun lys fra lysestager, E.s fætter talte personligt til os, og min veninde og E.s anden fætter spillede og sang to af vores yndlingssange undervejs. Jeg var egentlig lidt anspændt, men det er ikke det, jeg husker nu. Festsalen var pyntet i julehvidt, med hvide snefnug fra loftet og hjemmelavede dekorationer på bordene. Alle havde gjort så meget ud af maden, at vi på ingen måde kunne have fået det bedre udefra. Der var alt fra syltet laks på mini-pandekager til hjemmebagte birkes under osten. Der var skønne taler fra skønne mennesker, og vi fik det præcis, som vi gerne ville. Det var et bryllup, der handlede om os, og jeg husker det bare som en verden, der blot eksisterede den aften.

Katharina her: Jeg håber, du nød at læse om brylluppet lige så meget, som jeg gjorde. Er jeg den eneste, der sidder og bliver helt rørt, når jeg læser sådan en kærlighedshistorie? Husk at følge Signe på Instagram, hvor hun deler en masse gode tips til en mere bæredygtig hverdag. Du finder hende her: @makingaclimatechange

Hungrer du allerede efter flere kærlighedshistorier, så skal du ikke vente længe. Jeg deler en ny på onsdag 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.