Hverdagsliv

Det vil jeg lave i november

Selvom vi allerede er godt igang med november, så synes jeg alligevel godt, jeg kan nå at vise dig min novemberliste med ting og sager jeg gerne vil se, opleve og smage. Derudover kommer der også en slags status på min oktoberliste og hvordan det gik med den.

Jeg vil holde min intro her kort, for som du kan høre, kommer indlægget til at være rigeligt langt 😉

I november vil jeg…

Fejre vores 2 års dag. D. 17. november har Tais og jeg været kærester i to år. Tais har planlagt en date dag for os alle tre og jeg glæder mig meget. Det er i øvrigt noget vi har indført. Månedlige datedage, hvor vi finder på sjove ting for den anden (og Viona). Man må jo pleje parforholdet lidt ekstra med en baby, haha 😉

Prøve at komme ind i en god rytme med at lave opskrifter igen. Jeg har været lidt nede på inspirationsfronten, hvilket jeg også har nævnt på IG et par gange, men jeg kan mærke, at det er begyndt at vende igen. Hallefuckinglullja.

Strikke et halstørklæde i det blødeste lækre merino uld. Jeg kan på ingen måde strikke, men det ser så hyggeligt ud og man kan lave så mange finde ting, så nu har jeg sat mig for at lære det.

Til byttemarked med tøj og planter. Der her event lyder alt for sejt og lige som noget for mig. Jeg har en pilea plante, som er i gang med at lave små babyer, så måske kan jeg tage nogle stiklinger med.

Lave en honningkagedej. Det er vidst sidste chance for at sætte en grunddej til honningkage over, så det vil jeg gøre. Jeg har aldrig prøvet det før, og det er egentligt heller ikke en favoritkage, men det lyder bare så hyggeligt og julet.

Lade være med at shoppe unødvendige ting på Black Friday. Black Friday nærmer sig med hastige skridt og jeg har et meget ambivalent forhold til den dag, må jeg indrømme. Man kan gøre sig nogle vilde kup, men jeg tror desværre også, at alt for mange bruger dagen til at købe ting de ikke har brug for!

Besøge Vionas oldemor. Tænk at Viona har en oldemor. På Tais’ side. Mine bedsteforældre er her desværre ikke længere. Det ville ellers have været fantastisk, hvis de kunne få lov til at møde min lille guldklump.

Prøve et hold i Fitness. Indtil videre har jeg kun trænet maskiner med min mor, men nu skal vi snart have prøvet et hold også. Der er et pilates hold klokken 10 lørdag og det passer ret fint med Vionas lur. Nu har jeg skrevet det her, så bliver vi jo nødt til det!

Status på oktober måned? 

Og hvordan gik det så med min oktoberliste? Fik jeg set dem jeg gerne ville? Spist det jeg drømte om? Og lavet de ting jeg drømte om?

Well, her er en status:

Spist supper. Mmmh nej, faktisk fik jeg kun lavet en enkelt suppe og den blev ikke videre nogen succes. Op på hesten igen!

Hygget med mine veninders babyer. JA, det fik jeg i hvert fald gjort. Det er helt vildt så mange små babyer, der lige pludelig er i mit liv. Og så alligevel ikke så vildt. Start 30’erne. Det er vidst lige alderen.

Trænet med min mor en gang om ugen. Yes, going strong. Det er super hyggeligt og dejligt at få gang i pulsen.

Udhulet et græskar. Nej det fik jeg ikke gjort. Tais og jeg har haft en leg kørende, hvor vi har gemt det kæmpe græskar for hinanden, fordi han ikke gider være med til at udhule det. Hvilket han jo også fortalte mig inden jeg købte det, haha.

Gået til babyrytmik. Ja, vi er begyndt til babyrytmik og Rødbedespiren elsker det.

Været til blogevent med Viona. Jeg kom til blogevent, men Tais mødte os ude foran og tog hende. Det var nok meget godt, for det var sådan et event, hvor vi sad og lyttede og blev klogere.

Introduceret Viona for babymad. Yes, det har jeg gjort. Men jeg har ikke blendes og most, som jeg troede, jeg ville. Vi kører i stedet BLW, hvor Viona spiser det samme som os og selv får lov til at bestemme hvad og hvor meget hun vil spise. Som tidligere lovet, skal jeg nok skrive et indlæg om det 🙂

Trillet ture med barnevognen. Oh yeah, det har vi i den grad gjort. Er det bare mig, eller er det ikke et ekstremt smukt efterår vi har?

Spist brunch med mine veninder. Jep, vi fik en lækker brunch.

Set Gift Ved Første Blik og Den Store Bagedyst. Øh ja! Og jeg sidder stadig klistret til skærmen hver lørdag aften med Tais og et stykke kage. Ingen Bagedyst uden lidt lækkert. Dem her kan anbefales.

Spist en masse græskar. Også her kan jeg sække hak. Se her for fire sunde opskrifter med hokkaido.

Hvad har du af planer og ønsker for november?

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.