Hverdagsliv

Det skal jeg lave i oktober:

Jeg synes selv sådan nogle her liste-indlæg både er hyggelige at skrive og at læse, så nu har jeg lavet en liste med nogle af de ting, jeg vil lave i oktober.

Det kunne være hyggeligt, hvis du selv tilføjer dine oktober planer i kommentarfeltet 🙂

Spise supper. Det er blevet koldt udenfor, så jeg vil varme mig med supper. Måske vil jeg lave denne her opskrift på en cremet karrysuppe. Beklager det knap så kønne billede! Jeg har heldigvis udviklet mig på den front.

Bage boller. Jeg har fundet en rigtig lækker opskrift på koldhævede kerneboller (jeg skal nok dele den herinde) og dem vil jeg bage en masse af. Det er så lækkert om morgenen med en ristet hjemmebagt bolle.

Hygge med mine veninders babyer. Min ene veninde har lige født og en anden veninde har termin lige om lidt. De skal kysses og nusses. Uh, der er ikke noget som en lille nyfødt.

Træne med min mor. Yes, jeg er sgu begyndt i fitness og jeg har fået lokket min mor med mig. Træning er ikke noget, jeg har prioriteret højt på det sidste, men nu kan jeg godt mærke, at min krop trænger til noget mere styrke.

Udhule et græskar. Tænker det kunne være en hyggelig date ting at lave med Tais 🙂 Selvom han synes det mest af alt bare er besværligt og sviner…

Til babyrytmik på biblioteket. Jeg har fundet ud af, at Gladsaxe Bibliotek holder gratis babyevents et par gange om måneden, så nu har jeg meldt mig og Rødbedespiren til babyrytmik sammen.

Til mit første blogevent siden jeg fik Viona. Ih, jeg glæder mig! Og jeg tager Viona med. Jeg har før følt hun var for lille, men nu føler en endelig, at hun er blevet stor nok til at at komme med.

Lave babymad og introducere Viona for en masse nye smage. Der skal blendes, koges og moses til den store guldmedalje. Spiren er jo fyldt seks måneder, så jeg er begyndt at give hende rigtig mad ved siden af amningen. Jeg har netop klikket disse smarte poser hjem, som kan bruges igen og igen til når vi er på farten. Kender du en blog med nogle gode baby opskrifter, så del endelig 😀

Trille ture med barnevognen. Jojo, det her punkt kan jeg vel egentligt skrive på alle mine lister, men der er især noget lækkert over trilleture om efteråret. Alle de smukke farver, kastanjerne og den friske vind.

Spise brunch med nogle veninder. Jeg har inviteret nogle veninder til mega forsinket fødselsdagsbrunch, men det er bare som om det bliver sværere og sværere at samle folk med alderen :/

Se Gift Ved Første Blik og Den Store Bagedyst. Mine to måske nok yndlings programmer!

Spise en masse græskar. Blandt andet hasselback butternut squash og pasta i cremet hokkaidosovs.

 

Hvad har du af planer for oktober måned?


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.