Familieliv

Viona 5 måneder

Min lille rødbedespire og køkkenassistent er blevet hele fem måneder. Eller det passer ikke helt, hun er fem måneder og fire dage. Jeg er sikker på det betyder meget for sådan en lille størrelse, at man er helt præcis, hvad angår alder 😉 Jeg kan i hvert fald selv huske dengang jeg gik op i, om jeg var fire eller fire og et halvt. Nu er jeg i slut tyverne indtil den dag jeg fylder 30 år, haha.

Nå, men det går godt med den lille dame 🙂 Hun udvikler sig og viser mere og mere af sin personlighed. Hun har let til smil, elsker at lege og drille og er meget social. Barnevognen er stadig et kedeligt sted med mindre hun er riiigtig træt!

Nedenfor kan I læse min monolog-dialog med mig selv, haha.

Hvordan går det med spirrevippen? Er der stadig godt gang i hende?
Ja, der er stadig fuld fart over feltet. Den lille dame er nysgerrig og hun skal helst ikke gå glip af noget. Nu er hun heldigvis blevet så stor, at hun kan vende ud af i vores Ergobaby, og det eeelsker hun, når vi er på tur. Hun gider på ingen måde ligge i en barnevogn med mindre hun er meget træt.

Har hun lært noget nyt sådan rent fysisk?
Ja, nu kan hun både vende sig fra ryg til mave og rundt igen. Hun er blevet meget stærkere i nakken og ryggen, så jeg tror ikke, der går lang til før hun kan sidde selv. Det bliver så hyggeligt at have hende med til bords 🙂

Var det noget med, at i skulle begynde til babysalmesang?
Ja, det går vi til hver mandag og det er simpelthen så hyggeligt. Jeg var lidt nervøs for, at der ville gå for meget skønsang i den, da jeg ikke er specielt glad for at synge, men det er på et niveau, hvor alle kan være med. Viona elsker det.  

Jeg har faktisk også meldt os til baby rytmik hos Apa, hvor vi starter i slut oktober. Kan godt mærke, at den lille dame har brug for stimulering, og at der skal til at ske noget mere i hverdagene.

Får hun grød nu?
Nej. Vi startede faktisk med at give hende det lige efter hun var fyldt fire, men det var for tidligt. Det føltes ikke rigtigt og min intuition fortalte mig, at vi skulle vente. Vi trivedes også begge fint med amningen, så vi bliver ved lidt endnu inden jeg introducerer anden mad for hende.

Snakker hun stadig meget?
Ja, hun er en rigtig historiefortæller. Aner ikke, hvad hun fortæller, men er ret sikker på det har noget med mælk at gøre.

Hvad med dig. Har du ellers noget spændende at fortælle?
Alt omkring Viona er da spændende 😉 Ej, det ved jeg ikke… Den lille rødbede skal døbes på søndag, så jeg er i fuld gang med at gøre alt klar til den store dag. Fryseren er proppet med boller, kage og pizzasnegle! Jeg tror det bliver en rigtig dejlig dag med hele familien og venner. Kryds lige fingre for, at vejret bliver godt!

 

Har du nogle spørgsmål til, hvordan det går med Viona og mor-livet? Så spørg endelig løs i kommentarfeltet 🙂

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.