Bæredygtig livsstil

Seks grønne apps

Grønne appsNår det kommer til at leve en mere bæredygtig og klimavenlig livsstil, findes der en masse smarte apps, der kan hjælpe dig på vej. Hvordan undgår du at smide den sidste rest mad ud? Hvor kan du købe billigt børnetøj og hvordan skiller du dig af med din gamle sofa? Det kan du måske få svaret på her, hvor jeg har samlet seks apps, som jeg selv bruger i min dagligdag. 🙂

Seks grønne apps

Too good to go
Du har måske allerede set mig fremvise mine too good to go køb op på min Instagram? Det er en app som jeg har brugt en del, og som jeg synes er fuldstændig genial! Bagere, restauranter, cafeer m.m kan sætte mad til salg, som de ikke får solgt og man er dermed med til at bekæmpe madspild. Man køber det meget billigere end normalprisen, men til gengæld ved man ikke præcis, hvad man får med hjem. Jeg har hentet too good to go poser fra flere bagere og det har virkelig været imponerende, hvad jeg har høstet af lækkerier.

Byhøst
Denne her app har jeg allerede nævnt her, men den er også bare så fin 🙂 Den viser dig, hvor der vokser spiselige sager rundt omkring i det offentlige rum. Ramsløg, æbler, brombær osv. Den fungerer sådan, at du kan se på et kort, hvor der er vilde råvarer tæt på der, hvor du er. Indholdet er brugergeneret, så hvis du selv har spottet et flot frugttræ eksempelvis, så kan du dele dit tip derinde. Der er også en oversigt, hvor man kan læse om de forskellige råvarer.

Plantjammer
Indrømmet, så har jeg ikke fået brugt denne app så meget, men den virker vildt smart. Appen er din ultimative ’køkkenven’ og stop madspilds bekæmper, som hjælper dig med at sammensætte lækre, plantebaserede måltider ud fra de råvarer du har i køleskabet ved hjælp af kunstig intelligens. Måske du selv er helt blank for ideer til, hvordan du skal få brugt et halvt broccoli, en porre og to tomater. Appen got your bag. Du indtaster bare de ingredienser du har, og så genererer appen en plantebaseret opskrift.

Reshopper
Denne her app har jeg brugt rigtig, rigtig meget efter jeg fik Viona. Det er en slags Dba, men udelukkende med baby og børneting. Tøj, legetøj, bøger… Der er ALT, hvad man har brug for som forældre og du kan spare rægti mange penge ved at købe brugt. Og så er det jo super bæredygtigt at købe brugt.

Du kan læse om mine tanker omkring forbrug og økonomi som førstegangsmor her.

Freeme
Denne her app tager Dba til the next level. Her er alt gratis, så du kan enten komme af med ting du ikke længere bruger, eller du kan finde ting. Vi taler alt mellem himmel og jord. Der er en del skrammel, men også fine ting imellem. Jeg har blandt andet spottet børnebøger og legetøj.

Mad skal spises
Mad Skal Spises er et samarbejde mellem Netto og Fødebarebanken, hvor man kan se hvilke varer, der nærmer sig udløbsdatoen. De er sat gevaldigt ned og samtidigt med du sparer penge, er du også med til at bekæmpe madspild. Du kan ved hjælp af et kort se, hvor og hvilke varer der er sat ned tæt på dig.

 

Der findes helt sikkert rigtig mange andre apps i samme genre  og hvis du kender til en god en, så giv gerne tippet videre i kommentarfeltet 🙂

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.