Opskrift anbefalinger

Opskrift anbefalinger

Selvom jeg laver rigtig, rigtig meget mad i mit elskede køkken og selvom der findes rigtig, rigtig mange dygtige madbloggere, så er det faktisk sjældent jeg får prøvet deres opskrifter.

Enten så er jeg igang med at udvikle mine egne og ellers så laver jeg ofte tøm-køleskabet retter med diverse rester fra grønsagsskuffen og min ‘Eat first‘ skuffe. Jeg elsker dog at følge opskrifter, når jeg endelig gør det, da jeg bliver meget inspireret til at bruge råvarer og krydderier på en ny måde.

Så det vil jeg klemme ind i madplanen noget oftere 🙂 Her er tre opskrifter, som jeg har stor succes med og som jeg kun kan anbefale.

Chocolate chip cookies – Camille Maja

Det første jeg vil anbefale er disse cookies med både lys og mørk chokolade alá Camille Maja. De er sprøde udenpå og bløde i midten. Lige som en god cookie skal være.

FIND OPSKRIFTEN HER

Syltede rødløg – Louises Madblog

Jeg elsker syltede rødløg! De kan både bruges på hottere, som topping på bowls eller på en spegepølsemad. Det gode ved dem er også, at de er latterligt nemme at lave. Her har jeg prøvet en opskrift fra Louises Madblog og den kan anbefales 🙂

FIND OPSKRIFTEN HER

Pizza snegle -PynteMynthe

Der er intet sundt over disse bamse pizzasnegle, men holy moly de smager godt. Dejen er lækker og saftig og før man får talt efter har man spist fem. Det var søde Frederikke fra min mødregruppe, der serverede dem og anbefalede opskriften.

FIND DEN HER


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.