Bæredygtig livsstil

Dengang jeg ikke havde råd til at være modeblogger

Måske kan du huske, at jeg engang havde en anden blog. Faktisk har jeg haft to. På den ene havde jeg en partner in crime. Vi var nogen gange sjove og viste outfits og skrev om vores hverdag. På den næste blog jeg startede var det bare mig, og jeg ville gerne være fazhiooooon. Det var dengang jeg havde en idé om, at jeg skulle være et eller andet i modebranchen. Jeg brugte lang tid på at koordinere mit tøj og havde ofte et par højhælede sko med i tasken, som jeg skiftede om til, når jeg fik min mor eller en stakkels veninde til at tage billeder af mig. Ægte modeblogger style. Det er sjovt at tænke tilbage på, for sådan noget siger mig slet ikke noget mere, haha. Jovist, jeg kan da godt lide at have noget tøj på, hvor jeg føler mig pæn og tilpas, men jeg får slet ikke så meget op i det, som jeg har gjort.

Selvom jeg havde en kreativ fest med at sætte outfits sammen, så havde jeg også en konstant følelse af ikke at have nok tøj. Ikke at være smart nok og evigt og altid sammenligne mig med andre og føle mig utilstrækkelig.

I dag har jeg et sundt forhold til økonomi, og det er faktisk noget jeg går rigtig meget op i, men dengang var jeg evigt og altid i minus. Jeg var studerende og samtidigt skulle jeg hele tiden have nyt tøj, nye sko, nye tasker og nye accessories, som jeg kunne vise på mine billeder.

For der var jo grænser for, hvor mange gange mine læsere gad se på de samme jeans og den samme taske. Det følte jeg i hvert fald og alle de andre modeblogger skiftede konstant ud i garderoben.

Det var den vildeste forbrugsmølle for mig og hver gang jeg havde købt nyt, så havde butikkerne spyttet en til kollektion ud. Så stod jeg der igen i mine ternede t-shirt og nu skulle det hele være prikket.

Jeg købte allerede dengang meget af mit tøj brugt, men det var nok mere af pengenød end det var af refleksioner over, hvor meget der allerede findes og hvor ressourcekrævende det er at fremstille. Der var bare lige det, at jeg følte mig som en dårlig modeblogger, når jeg ikke kunne sende mine bloggere videre til en webshop med et direkte link. Værsgo’ og shop.

Genbrugstøj skal man jo selv ud og lede efter. Man skal være tålmodig og heldig.

I dag, så er jeg fløjtende ligeglad med, hvad der trender. Jeg bliver helt sikkert ubevidst påvirket af det, men jeg følger ikke med i trends og jeg har ikke en konstant følelse af at være bagud. Både på modefronten og med mine regninger. Jeg tager bare det tøj på, som jeg nu lige har lyst til. Hvis det er comfy og der ikke er gylp på, så er det et plus 😀

Dengang brugte jeg alle mine penge på tøj (det var sgu da derfor, jeg var så tynd, haha!) og jeg brugte som sagt også flere end jeg havde. Det var nok også en stor årsag til, at jeg stoppede som modeblogger. Til sidst kunne jeg ikke kende mig selv i det. Mine prioriteter var begyndt at ændre sig og jeg var træt af overforbruget (og min mor var træt af at tage billeder af mig, haha).

I dag køber jeg kun ting, jeg har råd til. Jeg sparer op, jeg overvejer og jeg prioriterer, hver gang jeg køber noget. Jeg laver stadig fejlkøb, men betydeligt færre end dengang jeg var modeblogger.

Kan du nikke genkendende til nogle af mine tanker? Jeg tænker, jeg ikke  kan være den eneste, der har købt nyt tøj for lånte penge.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.