Bæredygtig livsstil/ Familieliv

Tanker om forbrug og økonomi når man er førstegansmor

Det er dyrt at få en lille en, siges det. Man skal anskaffe sig en barnevogn, en puslepude, en babynest, tøj, dyner, sengetøj, legetøj, bleer, badekar osv. osv. Det meste skal helst være nyt, nyt, nyt og så er det er jo også vigtigt, man følger de seneste trends. For har du lige set, hvor søøøøødt det nye Soft Gallery print er? Og 300 kr. for en body er vel heller ikke så meget? Og man skal jo have rigeligt, så man er sikker på at have nok til guldklumpen.

MEN du behøver altså ikke skulle af med en mindre formue for at din guldklump har alt, hvad han eller hun skal bruge. Det kan gøres forholdsvist billigt og endda også med omtanke for miljøet. Nedenfor deler jeg syv gode tips 🙂

Da jeg var gravid, var jeg medlem af en terminsgruppe inde på Facebook og allerede ret tidligt i folks graviditeter, var der kvinder, der gik amok i Babysam og andre børnetøjsbutikker. Og jeg mener virkelig AMOK. De viste billeder af indkøbskurve, som bugnede af flotte body’er, farverigt legetøj og alt muligt babyhalløj. De skrev, at de gemte ting fra deres mænd, fordi shopperiet havde taget overhånd og massevis af andre gravide stemte i.

Jeg havde det fuldstændigt omvendt. Faktisk gav de mig lidt stress, og jeg havde en følelse af at være forkert. Burde jeg også gå ud og bruge en masse penge i Babysam og andre butikker for at blive en god mor?

Når jeg sagde det højt til Tais, kunne jeg jo godt selv høre, hvor skørt det lød. Baby aner jo ikke, om en body er fra Soft Galleries nyeste kollektion, om den har kostet 300 kr eller 30 kr, eller om den har været brugt før. Babyer vokser i øvrigt som ukrudt, så det er også begrænset, hvor mange stykker tøj, de kan nå at gå med inden de hopper op i en ny størrelse.

Hvorfor gå ud og købe nyt, når der allerede er produceret så meget fint babytøj, som stort set aldrig har været brugt? Så vil jeg hellere gemme pengene til, når Viona bliver større og så bruge dem på oplevelser med hende 🙂

Og inden jeg kommer for godt i gang, så vil jeg lige skynde mig at sige, at der absolut intet er galt med Babysam eller andre butikker. Jeg har selv købt flere ting og kommer helt sikkert til igen 🙂 Det er mere hele kulturen omkring at gå fuldstændigt forbrugs-amok, bare fordi man skal have en baby.

Min pointe er, at jeg ikke tror, man bliver mere lykkelig af at bruge en masse penge på babyting og tøj. Det kan hurtigt blive en ond spiral, hvor man hele tiden skal have nyt. I stedet tror jeg på et forbrug, hvor man er ’mindful’ og har omtanke for miljøet. Jeg følte mig selv lidt forkert og anderledes fordi jeg ikke shoppede til Viona og jeg ikke gik så meget op i det. Min mor strikkede, farmor og faster kom med genbrugsguld, vi fik fine gaver og jeg supplerede med både lidt nyt og lidt brugt 🙂

Men hvordan skal man så lige få fat i alle sine baby gadgets, spørger du? Og hvordan kan man være mere klimavenlig:) Jo, her er nogle af mine bedste tips. Der findes sikkert mange flere og jeg har sikkert glemt en masse.

Syv bæredygtige råd

Bionedbrydelige hundeposer i stedet for bleposer
Køb bionedbrydelige hundeposer i stedet for bleposer. De er billigere (jeg fandt dem i hvert fald til en flad femmer og købte en masse) og mere miljøvenlige. Hold dig laaangt væk fra bleposer med parfume. De stinker seriøst og jeg forstiller mig ikke de kan være særligt gode for miljøet.

Gem alle små plastikposer
Det her tip fik jeg fra en følger på Instagram. Gem alle små poser fra køkkenet. Poser der har været grøntsager eller brød i eksempelvis, og brug dem som bleposer. Så får de lige pludseligt et nyt formål inden de ryger ud og du har sparret penge.

Reshopper
Nu til mit råd number one. Køb brugt. Jeg har virkelig erfaret, at man kan købe alt babyrelateret brugt. ALT. Meget af det er næsten så godt som nyt, så der er ingen grund til at smide penge efter nyt. Hvis du ikke kender Reshopper så er det en app, hvor man kan købe og sælge baby/børne ting og tøj. Den er helt vildt smart, da du kan søge inden for en bestemt radius. Jeg har haft flere gode trilleture med Viona, hvor vi har gået rundt og hentet ting fra andre Reshopper mødre.

DBA
Den blå Avis kender du sikkert, men det er også et rigtig godt sted at købe brugt. Her har vi faktisk købt vores barnevogn. Barnevogn nummer 2 that is. Vi startede med at investere i en herre dyr Emmaljunga fra Babysam til omkring de 8-10 tusind kroner. Jeg havde fået en idé om, at lige præcis med barnevognen, så skulle vi have en ny. For jeg skulle jo gå langt, og vi vil gerne have en nummer to på et tidspunkt. Men den var alt for tung til mig, så vi endte med at sælge den igen og købe en brugt. Den bedste beslutning evah. Nu anbefaler jeg alle at købe deres barnevogn brugt. Nogle af dem man kan finde er brugt til et barn (eller næsten ikke brugt) og man kan sparre en mindre formue her.

Loppemarkeder
Du kan næsten finde et loppemarked hver lørdag og søndag. Tag på en hyggelig udflugt med en veninde eller din kæreste og se på både babyting, tøj til dig og ting til hjemmet.

Veninder og familie
Spørg dine veninder og familie om de har noget gammelt tøj liggende. Måske kan du købe det billigt? Hvis de altså ikke allerede har foræret dig det 😉

Og mit sidste råd, som jeg ofte sagde til mig selv: Husk at butikkerne også har åbent efter du har født!
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du nu har nok langærmede body’er eller you name it. Så husk lige, at butikkerne også har åbent efter du har født 😉 Det lyder åbenlyst, men man behøver ikke have alt klart inden baby kommer.

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

4 Kommentarer

  • Reply
    Olga
    5. august 2018 at 13:43

    Rigtig godt indlæg! Og hey, kan du huske, hvor du købte poserne? 😀

    • Reply
      Katharina
      6. august 2018 at 16:40

      Tak 😀 Dem fandt jeg i Kvickly.

  • Reply
    Mareike
    5. august 2018 at 11:22

    Skøn indlæg,
    Har købt virkelig meget tøj og legesager på reshopper. Man sparer virkelig mange penge og kan sagtens også få mærketøj hvis man er til det.
    En veninde rullede med øjne da vi fortælle hvad vi havde givet for vores Emmaljunga kombivogn ( købt i Danmarks barnevogne på Amager som næsten altid har rabat på nogle modeller). Men vi elsker den især fordi den har punkterfri dæk og drejehjul foran. Vi har ingen bil så magtede ikke at stå med en vogn der pludselig gik i stykker pga alder. Synes desuden at brugte Emmaljunga i god stand vogne bliver solgt alt for dyrt.

    • Reply
      Katharina
      6. august 2018 at 16:46

      Tak 🙂 Ja det er helt vildt (!), hvad man kan spare på børnetøj og legesager.
      Hvis I elsker den og den opfylder jeres behov, så er det jo også et valg og en prioritering, der giver mening for jer 🙂
      Vil give dig ret i, at mange sælger deres brugte Emmaljunga dyrt, især hvis man gerne vil have drejehjul. Er man villig til at købe en ældre model, så synes jeg der er mange penge at sparre.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.