Familieliv

Viona 2 måneder

I dag er mit lille nussehovede blevet hele to måneder. 2 måneder! Hun er stadig mors lille bitte baby, men da vi sad ved siden af en mor til en nyfødt i sidste uge, og så var hun jo slet ikke så lille, bitte længere, da hun lå der og smilte og pludrede.

For pludre og smile, det gør hun rigtig meget. Hun er et værre lille sludrechatol og jeg ville ønske, jeg kunne forstå hendes sprog. Forestiller mig hun siger noget i retning af ’mor, mælk, far, mor, mælk, far, prut’. Hvilken rækkefølge hun prioriterer skifter nok lidt 😉

Jeg NYDER mine dage Viona, hvor jeg rigtig kan lære hendes små lyde og finurligheder at kende. Pludselig så smiler hun på en ny måde eller siger en sjov lyd, som vi ikke har hørt før. Det er også som om hun er blevet mere mild her de sidste par uger og det er virkelig rart. Hun har altid været fantastisk dejlig, men det er som om, hun har fået mere ro i sin lille krop og sind og jeg har også fået lettere ved at aflæse hendes behov. Ahmen, det er så dejligt 🙂

Hun er også blevet så stor nu, hvor det fedeste er at ligge på et aktivitetstæppe og kigge på (forfærdeligt grimt) legetøj. Kan ligefrem høre hende køre hovedet fra side til side og sige wauw, waaauw over det samme legetøj hun har ligget og kigget på 50 gange. Haha, babyer er bare så skønne 🙂

Sundhedsplejersken kommer på mandag og vejer og måler hende, men hvis hun fortsætter i samme stil som før (og det tror jeg hun gør), så ligger hun gennemsnitligt på vægtkurven og så er hun længere end gennemsnittet. Hun er en lang lille dame, er hun. Ligesom mor og far.

Hvad kan jeg mere fortælle… Jo, hun sover faktisk rigtig fint om natten. TAK Viona. Ammer i snit to gange. En gang omkring kl. 01.00 og en gang omkring kl. 04.30 og ellers så sover vi som sten. Hun pludrer lidt i søvne, men mit morhjerte er blevet trænet i nogenlunde at kunne differentiere i hendes lyde, så jeg vågner ikke, når det bare er hygge snik snak.

Jeg føler lidt, jeg også burde skrive noget om, hvor hårdt det også er. Om tigerspring, ulvetimer, babygråd, tilsidesættelse af egne behov, famlen i blinde og FOMO følelsen. For ja, det er mega hårdt, men det gode overskygger suverænt det ‘dårlige’ og lige nu er jeg bare mega lykkelig. Måske bliver næste update mere præget af tigerspring og får en helt anden tone. For sådan er det jo med babyer. Alt er en fase. Både de gode og de mindre gode 😉

Det var en lille update på, hvordan det går med min rødbedespire. Alt er love  i bageriet og jeg elsker min mortitel.

God weekend til jer! 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.