Hverdagsliv

Tanker fra barselsboblen

7 dage til termin <3

Så blev det tirsdag og jeg har nu en uge til termin. Rødbedespiren gør absolut ingen tegn på at ville ud, så måske jeg bliver helt gennemsnitlig og går nogle dage over tid. Det vil egenligt passe mig helt fint, hvis hun venter til sneen er væk igen. Hvad sker der iøvrigt lige for vejret. Man kan da ikke bare sådan vifte med begyndende forårsstemning og så lige pludselig komme med en solid omgang sne!

Nå, men der er gået endnu en uge i barslesboblen, og jeg nyder fortsat det stille liv med redebyggeri og masser af tid til afslapning. Her er nogle tanker om, hvordan Rødbedespiren og jeg går og har det 🙂

Lige nu…

Glæder jeg mig til…. At møde vores datter. Det kan ske any moment now. Det bliver så stort!

Frygter jeg… Fødslen. Eller det er ikke helt rigtigt. Nogen gange føler jeg faktisk også, at jeg ligefrem glæder mig. Bare lige i 10 sekunder, men så kigger jeg ned på min store mave og tænker, shiiit 😉 Men uanset hvad, så bliver det en stor oplevelse, og jeg er sikker på, at jeg nok skal klare den. Ud skal hun jo nok komme 😉

Smiler jeg når… Jeg tænker på Tais og vores lille datter sammen. De kommer til at blive sådan et cute makkerpar! Og så smiler jeg også hver gang jeg føler et lille puf i maven eller når jeg mærker Rødbedespiren har hikke. Generelt smiler jeg bare ret meget for tiden 🙂

Er jeg træt af… At sove dårligt. Mine hænder sover og bliver følelsesløse og jeg kan ikke trække vejret ordentligt ud af næsen om natten, så jeg sover rigtig dårligt. Så selvom jeg generelt set elsker at være gravid og jeg synes min store mave er noget af det dejligste, så er jeg også ved at være nået til det punkt, hvor hun gerne må komme ud, så jeg kan få min krop tilbage.

Håber jeg… At baby er sund og rask, når hun kommer ud. Det må være det vigtigste. Hvis hun også vil lade mor og far sove lidt, så vil det da heller ikke gøre noget 😉 Og så håber jeg i øvrigt også, at vi kan få en god amning op og køre.

Spiser jeg meget… Blandet faktisk. Jeg har udviklet en del opskrifter til bloggen, så har både fået tomatsuppe, boller i karry og sund(ere) påskeæg her på det sidste. Jeg har også en masse nye opskrifter klar til jer, men jeg samler lidt sammen på dem, så jeg også har noget content til bloggen i tiden efter Rødbedespiren er kommet til verden. Forestiller mig ikke, jeg får super meget tid til at stå i køkkenet.

Har jeg gang i… Projekt surdej. Jeg har simpelthen fået lavet mig min egen surdej, som jeg har passet og plejet. Ej, det er slet ikke så svært, som det lyder. Jeg har netop taget min første portion boller ud af ovnen og mit bagegame er ændret for evigt. HVORFOR har jeg ikke bagt med surdej noget før. Seriøst, prøv det. Jeg brugte denne guide til at lave min egen surdej.

Har jeg købt… En slyngevugge fra Nature Sway, som jeg har fundet brugt på Reshopper. Jeg har hørt så meget godt om den, så nu håber jeg bare, at det også er noget for Spiren.

Drømmer jeg om… At komme ud og rejse. Totalt dårligt tidspunkt at have rejsefeber på! Men jeg drømmer især om, at det første vi skal, når Rødbedespiren ikke længere ammer og godt kan klare et døgn uden mor og far, er en tur til Ystad og blive forkælede. Det gad jeg godt 🙂

Drømmer jeg også om… At komme i form igen. Jeg føler lidt, at jeg lige nu bare spiser og spiser og bliver større og større, haha. Så det bliver rart, når jeg også kan røre mig lidt mere igen og måske begynde til noget pilates eller yoga med baby. Savner ret meget de dersens mavemuskler.

Ser jeg… Mange serier og TV generelt 😉 Barsels life jo! Men jeg har især slugt ’90 Days To Wed’ som kan ses på Dplay (mener det er et TLC program) Man vil elske det, hvis man lige som jeg, er vild med reality og ’Gift Ved Første Blik’.

Havde jeg planlagt at… Udgive nogle flere indlæg med hverdagsglimt alá dette, men må sande, at min sidste uge her i barselsboblen simpelthen har været så begivenhedsløs, at der ikke er stof nok til et indlæg med fine billeder. Med mindre I vil være tilfredse med 10 billeder af mine fødder, der hviler sig på sofaen, haha?

Det var lige en lille update på, hvilke tanker jeg går og gør mig, og hvad der er sket i Bageriet i den sidste uges tid. Håber I har en dejlig dag 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Carina
    21. marts 2018 at 7:54

    Frygt ikke fødslen, det er (trods smerter) noget af det smukkeste og vildeste jeg selv nogensinde har prøvet. Kvindekroppen er et vidunder og arbejder du med den, får du den bedste oplevelse. God arbejdslyst. Hilsner fra en nybagt førstegangsmor til en bette dreng (54cm og 4330g ved fødslen)

    • Reply
      Katharina
      22. marts 2018 at 7:57

      Hej Carina, Tak! Hvor er det dejligt med sådan en kommentar 🙂 Synes ofte der bliver snakket om, hvor ondt det gør, så det er rart at høre fra en førstegangsfødende, at det også er en smuk og vild oplevelse. Jeg glæder mig nemlig lidt til at se min krop arbejde og urinstinket tage over. Tillykke med guldklumpen 🙂
      KH Katharina

    Leave a Reply