Kugler og barer/ Sundt og sødt

Sunde snickers æg

Påsken er lige om hjørnet og det skal selvfølgelig ikke gå ubemærket hen her i Bageriet. Enhver undskyldning for at lave mad jo 😉 Jeg har været i køkkenet med søde Michala fra Madpaletten og lavet lidt lækkert til påskebordet. Michala er også gravid, så det var super at kunne kombinere to af mine yndlingsemner for tiden; preggo-snak og madsnak, haha. Ej, men det var virkelig hyggeligt at kokkerere med Michala og jeg blev ret tilfreds med vores resultater 🙂

Det blev blandt andet til disse sund(ere) snickers æg med en flydende karamelmasse. De er hovedsageligt lavet på dadler og så indeholder de også en god mængde peanutbutter og hakkede peanuts. What’s not to like!?

De kan også sagtens rulles til kugler, så man kan også spise dem, når det ikke er påske 😉

Spis dem som dessert snack om aftenen, som lifesaver om eftermiddagen, eller forær dem i værtindegave. Er personligt helt vild med at give og modtage hjemmelavede gaver 🙂

Sunde snickers æg

Print opskrift
Antal: ca. 10 stk.

ingredienser

  • 23 stk. dadler
  • 2 tsk peanutbutter
  • 3 spsk havregryn (gerne finvalsede, ellers kan du blende dem kort)
  • ca. 30 g saltede peanuts
  • 1½ spsk vand
  • 100 g mørk chokolade (72%)
  • Evt lidt havsalt

Sådan gør du:

1

1. Blend 20 dadler og peanutbutter.

2

2. Hak peanuts og tilsæt halvdelen plus havregrynen og mix det hele godt.

3

3. Stil på køl i ca. 1 time til massen har fået en fast konsistens.

4

4. Imens laves karamelmassen. Blend 3 dadler og vand til en ensartet flydende masse og kom den i en frostpose (eller sprøjtepose hvis du har sådan en). Læg den på køl.

5

5. Når snickersmassen har fået lov til at køle af formes den til ca. 10 små påskeæg. Her kan det hjælpe, hvis du fugter hænderne. Det er lidt fedtet nemlig.

6

6. Brug en skarp genstand til at bore et hul fra den tykke ende af ægget. Vi brugte et kraftigt plastik sugerør.

7

7. Klip et lille hul for enden af posen med dadelkaramel og sprøjt lidt ind i ægget. Dæg hullet til, så dadelkaramellen ikke kan komme ud.

8

8. Imens smeltes den mørke chokolade i et vandbad og hældes bagefter over i en kop eller lille, dyb skål.

9

9. Overtræk snickers æggene med chokolade ved at lægge et æg ned af gangen i chokoladen (brug en gaffel eller to til at få det op igen). Lad æggene tørre på et stykke bagepapir og pynt med resten af de finthakkede peanuts og evt. havsalt. Så er de sådan set klar til at blive spist 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.