Bryllup/ Hverdagsliv

Sådan friede han…

Ladies,
He put a ring on it! Det er faktisk snart en måneds tid siden, men jeg har haft brug for at gå alene med min ’hemmelighed’, mærke efter og smile for mig selv. Der er sket så meget (godt!) på bare et års tid, med baby på vej, en ny lejlighed, som vi overtager d. 1 februar, og nu også en glitrende ring på fingeren. Må nive mig selv, men den er altså god nok. En tinder-baby og et tinder-bryllup coming up. Var også lidt træt af at kysse frøer og grimme tusser 😉

Mine veninder kan vidst ikke helt forstå mig, men jeg har faktisk aldrig rigtig haft de store drømme om at blive gift. Det med at forestille mig det helt store skrud af en kjole, festen og talerne, det har bare aldrig været noget, jeg har fantaseret særligt meget om. Jeg har derimod altid ønsket mig, det der ofte kommer med et ægteskab; børn, familielivet og tosomheden.

Så jeg tror, det handler om, at vi kommer til at gøre det på vores egen måde, når vi nu engang skal giftes. For min skyld, må der gerne gå laaang tid. Tror dog ikke Tais er helt enig, haha. Men hvem ved, måske bliver jeg den vildeste bridezilla og går helt i den modsatte grøft! Havde jo heller aldrig troet, jeg skulle sidde og læse fødselsberetninger og se på fødselsbilleder og look at me now!

Nå, men nu til overskriften. Hvordan friede han? Det gjorde han lillejuleaften, hvor det bare var ham og jeg. Helt perfekt, synes jeg 🙂 Jeg havde udskudt mit gaveindkøb til d. 23, for så smart er jeg!!! Så rimelig preggo og rimelig træt, vraltede jeg rundt i byen og købte gaver. Da jeg kom hjem, var jeg helt færdig og følte mig virkelig bare grim og øv.

Om aftenen lavede vi lækker mad, som vi spiste, mens vi så film, og jeg fik nusset fødder og blev forkælet. Bagefter satte vi vores mini-juletræ på midten af gulvet og lagde vores gaver under og pakkede op. Da jeg havde pakket alle mine gaver op, sagde Tais helt henkastet, at jeg lige skulle lukke øjnene, for han havde vidst glemt en lille ting. Jeg regnede vitterligt bare med, at det var en lille bitte ting, for jeg havde allerede fået nogle rigtig flotte gaver, men der tog jeg fejl…

Da jeg åbnede øjnene, sad han på knæ foran mig, og sagde en masse fine ord. Må indrømme, jeg ikke så godt kan huske, hvad han helt præcist sagde, for det kom som en KÆMPE overraskelse, og jeg havde mest af alt bare travlt med at hyperventilere. Men jeg fangede, da han sagde; ‘Vil du gifte dig med mig?’ og der svarede jeg selvfølgelig JA. Så gav vi hinanden det længste kys og kram.

Han kan virkelig få mig til at føle mig smuk og dejlig, selv når jeg er små-sløj og ikke har makeup på, og det er der noget virkelig romantisk over, synes jeg 🙂 Så nu går jeg rundt med den smukkeste ring på fingeren og prøver at holde på alle ting, så man bedst muligt kan se min ring.

Åh åh…. Måske min indre bridezilla allerede er ved at titte frem 😉

Ps. Her er et pladderromantisk kyssebillede. Det passer ligesom til det her indlæg 😉

Måske kan du også lide disse indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Sanne
    21. januar 2018 at 9:34

    Sikke en fin og dejlig beretning, lige til at få sommerfugle i maven af. Er sikker på at du fortjener alt det gode der falder ned i din turban og mere til. Stort tillykke 🙂

    • Reply
      Katharina
      23. januar 2018 at 17:11

      Tusind tak for din søde kommentar 🙂 <3

    Leave a Reply