Personligt

Mine ni mest likede billeder på Instagram i 2017

Jeg har allerede gjort status over de 20 mest populære opskrifter fra 2017 (se dem her >>>), så jeg vil fortsætte med at se tilbage og her gøre status over de ni mest likede billeder på Instagram fra året der gik. Det er ret sjovt for mig med sådan nogle ‘statistikker’ for de fortæller mig en del om, hvad I derude på den anden side af skærmen godt kan lide 🙂

Hvis du ikke allerede følger mig på Instagram, så er mit brugernavn: @beetrootbakery 

Mine ni mest likede billeder. Here goes:

9. Billedet her høstede 111 likes og blev taget på vores babymoon på Mallorca i september. Jeg var ca. 3 måneder henne og befandt mig i det der mellemstadie, hvor man ikke rigtig ser gravid ud, men bare lidt oppustet. Super fedt, når man går rundt i bikini! Men når jeg kigger på billedet nu, så synes jeg, mit selvbillede var totalt off. Følte mig kæmpe, men det er godt nok en lille babybule jeg rendte rundt med 😉 Lidt sjovt at tænke tilbage på 🙂

8. Denne bønnesalat med bacon og sennepsdressing kunne I godt lide, og det kan jeg godt forstå 😉 Billedet fik 112 likes og sneg sig dermed op på en 8. plads. Er du interesseret i opskriften, så findes den lige her >>>

7. Nr. 7 fik 112 likes og var faktisk en blogopskrift, som aldrig fik lov til at komme på bloggen. Det er en sund(ere) version af carbonara, hvor jeg byttede de hvide pasta ud med søde kartofler og skruede ned for osten. Retten smagte fantastisk, men den var ikke helt i skabet. Kun det bedste til bloggen og jer jo! Måske jeg skulle videreudvikle på den?

6. Dette cheesy kyssebillede delte jeg på min 1-årsdag med Tais (wow, tænk der er sket så meget på kun et år!), selvom det oprindeligt er taget sidste efterår, hvor vi var i botanisk have. Det var en magisk dag, og jeg bliver altid glad, når jeg kigger på det. I gav det 114 likes.

5. For det ikke skal være løgn, så er dette endnu en opskrift, der aldrig fik lov til at komme på bloggen. Det er mit bud på den populære ret ’one pot pasta’, men jeg havde puttet for meget vand i, så selve slutresultatet var ikke det mest vellykkede. Men det kan man jo ikke se her, haha 😀 I gav det 121 likes.

4. På fjerdepladsen finder vi disse grove pølsehorn med 147 likes. For ja, pølsehorn holder bare! Opskriften finder du her >>

3. Hvis der er noget, der klarer sig godt på Instagram, så er det avocado og figner, og det bekræftede I med jeres 161 likes 😉

2. Endnu en kyssebillede. Dette er taget ude foran Rigshospitalet lige efter en meget vellykket misdannelsesscanning. Vi fik set Rødbedespiren og blev bekræftet i, at hun havde det som blommen i et æg og generelt så rask og sund ud. Så kan man som forældre ikke bede om mere. I delte ud af jeres kærlighed og gav billedet 404 likes.

1. Med 485 likes kommer dette billede, hvor jeg delte kønnet på Rødbedespiren og var ovenud lykkelig. Det kan I læse om her >>>

Se også de mest populære opskrifter fra 2017 her >>>

Endnu engang tusind, tusind tak fordi I læser mig. Hvert et klik, kommentar, like på Instagram og følger på Facebook gør mig SÅ glad. Jeg glæder mig til endnu et år her på Bageriet, hvor der forhåbenligt kommer til at være en del mere åbent, så jeg kan dele endnu flere sunde og nemme hverdagsretter med jer 🙂

Måske kan du også lide disse indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Sanne
    6. januar 2018 at 18:28

    Rigtig fede billeder – så det forstår man jo godt 🙂
    Er selv rigtig vild med nr. 5 – der er et eller andet over den sammensætning og den orange gryde, som virkelig får min mund til at løbe i vand 😀

    • Reply
      Katharina
      7. januar 2018 at 11:28

      Tusind tak 🙂 Må prøve at lave retten igen og se om jeg får mere held 🙂

    Leave a Reply