Grønkålschips med chiafrø lyder næsten for sundt til at smage godt, men tro mig, du bliver afhængig af de her små sprøde banditter. Grønkål er noget af det sundeste der findes, og så er det i sæson, så det er nu du skal prøve grønkålschips, hvis du endnu ikke har fået kastet dig ud i projektet. Jeg har spist to poser grønkål om ugen de sidste mange uger, fordi jeg simpelthen synes det er så lækkert! Både lavet som her, men også smidt på en varm pande med noget olivenolie og citronsaft. Mmmh det smager også godt😛
Så hvis du har kræsne børn, eller en grønsagsforskrækket kæreste, så prøv at servere disse. Men find lige på et lidt mere sexet navn end grønkålschips 😉
Det skal du bruge:
ca. 8 stilke grønkål
3 spsk. oliven olie
2 spsk. chiafrø
Havsalt
Så nemt er det?
1. Skyld grønkålen grundligt og skær bladene fra stilkene. Tør dem godt.
2. Vend dem med olivenolie, chiafrø og havsalt.
3. Fordel dem på to bageplader med bagepapir og bag dem i ca. 15 min. ved 125 grader (varmluft) eller til de er blevet sprøde.
Ingen kommentarer