Frokost/ Vegetar

Opskrift: Æggefri æggesalat

 photo 11349272_803357809763590_1077602089_n_zps7iw7h5xt.jpg photo 11887202_760728100719818_1324670986_n_zps8bngaxnw.jpg
For lidt tid siden gik jeg helt tilfældigt forbi nogle boder på Gammeltorv, som lokkede med smagsprøver og glade smil. Det viste sig at være et slags vegansk madmarked, hvor forskellige ildsjæle delte pindemadder og flyers ud. Jeg lever ikke vegansk, men som jeg før har nævnt, så elsker jeg at udforske andre køkkener og måder at lave mad på. Når man lever vegansk, så er der rigtig meget man ikke må spise; Æg, mælk, smør, kød, yoghurt, flødeskum osv. osv…. Til gengæld findes der rigtig mange veganske alternativer, som man istedet kan putte i sine retter; gærpulver, havremælk, soyanuggets, tofu, diverse køderstatningsprodukter – for bare at nævne nogle få. De fleste af dem har jeg ikke særlig meget erfaring med, så det var interessant at smage og høre nærmere om de forskellige produkter. Jeg fik spist mig godt mæt (det var ret så lækkert, så kunne ikke helt stoppe!!) og faldt pladask for en æggefri-salat som smagte himmelsk! Jeg udfrittede hende der havde boden om opskriften, og her har I så min version på æggefrisalat, der i stedet består af kikærter, selleri og soyayoghurt 🙂

Det skal du bruge:
1 dåse kikærter
1 lille løg
2 spsk. citronsaft
1 dl. soyayoghurt
1/2 tsk. salt
2 tsk. hørfrøolie
1 selleri
1 håndfuld frisk persille
1 spsk. hørfrø
1 spsk. karry

Sådan gør du:
1. Kikærterne hakkes groft eller køres gennem foodprocessoren på ‘pulse’ (hvis man har sådan en fancy én 😉 ). Konsistensen skal være ‘flaget’ i det.
2. Hak løget fint eller riv det på et rivejern.
3. Hak persillen og selleristangen groft og bland derefter alle ingredienser. Hver gerne lidt tilbageholden med karryen, da det kan været meget forskelligt, hvor stærke sådan nogle er i styrke.
4. Rør godt rundt og smag til med salt.

Måske kan du også lide disse indlæg

4 Kommentarer

  • Reply
    katerina
    4. december 2015 at 22:39

    Har lavet den i dag, er så vild med den!! mmhh
    Håber du vil kigge forbi mig: http://survivewithme.bloggersdelight.dk/

    • Reply
      Katharina
      7. december 2015 at 17:02

      Hej,
      Det er jeg glad for at høre 😀 Det vil jeg i hvert fald 🙂

  • Reply
    nina
    22. september 2015 at 23:52

    Hey, fedt indlæg 😀 Altid dejligt at se andre sprede nogle lækre og dejlige veganske opskrifter 😀

    Jeg må desværre lige komme med en lille kommentar. Veganere VÆLGER ikke at spise ting fra dyr. Det er ikke noget med om man MÅ eller ikke må 🙂

    Håber det er okay jeg den lille “rettelse” 🙂

    Og super dejlig blog du har 🙂

    • Reply
      Katharina
      23. september 2015 at 9:01

      Hej, Tusind tak for de fine ord 🙂 Det er helt i orden med en ‘rettelse’. Selvfølgelig er der ingen, der er TVUNGET til at fravælge bestemte fødevarer – det er et valg!

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.