Aftensmad/ Pastaretter

Glutenfri cremet pastaret med spinat

 photo 11372416_764550380324761_666175340_n_zpsooe9gdg5.jpg

Denne her ret kunne jeg godt gå hen og blive afhængig af (jaja, det siger jeg jo om al mad 😉 ) …. Den er dejlig cremet og comfort food agtig, men samtidig er den sund og let pga. spinaten og de mange champignoner. Det er første gang jeg smager glutenfri pasta og bestemt ikke sidste! Faktisk synes jeg, det smager præcis som helt normal pasta. Er I enige eller er jeg helt skør? Jeg synes ikke heeeelt, man kan fornemme den dejlige sovs som pastaen flyder rundt i, men den er der 😉

Jeg håber I får en dejlig lørdag derude og har masser af lækre solskinsplaner. Forhåbentlig uden for mange Distortion tømmermænd 😉

Det skal du bruge (ca. 3-4 portioner): 
250 g. brune champignoner
2 fed hvidløg
250 g. frisk spinat
250 g. glutenfri pasta (jeg har brugt fulsili pasta fra Urtekram)
250 ml. cremefine, 7 %
1 pose pinjekerner
Evt. frisk basilikum
Salt & peber
Olivenolie

Sådan gør du: 
1. Kog pastaen efter anvisninger på pakken. Jeg giver den altid lidt ekstra, men det er jo en smagssag.
2. Vask champignonerne og skær dem i tynde skiver. Rist dem på en stor pande i lidt olivenolie.
3. Hak de to hvidløg fint og tilsæt dem champignonerne. Krydr med salt og peber og lad det stege til champignongerne er blevet bløde og let gyldne.
4. Vask den friske spinat og steg den i en stor gryde. Det ser ud af meget, men så snart spinaten er ‘faldet sammen’, så er der slet ikke så meget.
5. Tilsæt 250 ml. cremefine til champignongerne og lad det simre lidt.
6. Når spinaten er ‘faldet sammen’ tages den over i en si, og vandet presses ud. Hak den derefter groft og tilsæt spinaten til panden sammen med champignongerne og lad det simre lidt. Smag evt. til om retten mangler mere salt & peber.
7. Tilsæt tilsidst pastaen og rør godt rundt. Hvis retten ikke kan være på panden, så brug en stor gryde.
8. Rist pinjekernerne og drys dem over retten. Drys evt. også med noget frisk basilikum.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.