Dips, hummus og lign./ Pestoer

Nem pesto med ramsløg

Recently20Updated39_zpsmi93u7f1.jpg

 photo Recently Updated39_zpsmi93u7f1.jpgEfter at have snuset til utallige ukrudtsplanter, blomster og et par udefinerbare grønne genstande (!!) er det endelig lykkedes mig at finde ramsløg. Endda i Ørstedsparked, hvor jeg ofte går tur med Eddy. Som I kan se på billedet, så var han også ret vild med de velduftende grønne små blade, så hans spiste løs, indtil jeg blev bekymret for, om han kunne få ondt i maven… Bonusinfo: Det fik han ikke. Den hund kan spise ALT uden at blive dårlig. Også mine lædersko og min kamerataske….

Jeg gik straks hjem og lavede denne pesto, som smager lækkert og måske lidt ekstra lækkert, fordi jeg selv havde fundet min hovedingrediens 🙂

Hvis I har andre gode forslag til, hvordan jeg kan bruge mine ramsløg, så skriv eller link meget gerne i kommentarfeltet. Det plejer I være så gode til 😀

Til jer derude, der også drømmer om at kunne plukke uanede mængder af ramsløg, men er trætte af at være en wierdo, der snuser til alle planter på sin vej, så har jeg fundet det her kort på Byhøst, hvor Danmarks vilde, spiselige natur er blevet kortlagt. Det er altså smart 😀

Det skal du bruge:
1 dl. solsikkekerner
1 dl. reven parmesan
3 håndfulde ramsløg
1,25 dl. olivenolie

Tilsæt evt. også salt og citronsaft. 

Sådan gør du:
1. Tørrist solsikkekernerne på en pande og lad dem derefter køle af.
2. Hak ramsløgene groft og blend derefter alle ingredienserne med en stavblender.
3. Smag evt. til med salt og citronsaft.

 photo ScreenShot2014-12-11at125951_zps546813ab.png

Måske kan du også lide disse indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Mette / Sundhedsjagten
    18. maj 2015 at 19:43

    Jeg elsker ramsløg! Var selv i Søndermarken og plukke til en salat for nylig. Det er denne her, virkelig god opskrift: http://www.sundhedsjagten.dk/2014/04/20/lidt-om-ramslog-en-laekker-salat-med-quinoa-og-ramslog/

    • Reply
      Katharina
      19. maj 2015 at 8:59

      Oj, den lyder også lækker! Tak 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.