Dips, hummus og lign./ Frokost

Solsikkespread med forårsløg

 photo 11142881_945531865490911_1730344533_n_zpskf2liode.jpg photo 11116956_938862562811324_1651855699_n_zpsmsahmyao.jpg

Det er vidst på tide med en ny opskrift på bloggen! Ahem Katharina! Men selv om ventetiden har været lang, så er denne her opskrift til gengæld rigtig nem og lækker – og vegansk 🙂 Det er en solsikke spread, som man blandt andet kan bruge på rugbrød og i sandwiches.

Jeg har lavet min med forårsløg og persille, men jeg kunne også forestille mig, at den ville være lækker med hakkede oliven eller tomatpure.

Rigtig god fredag til jer! 😀

Det skal du bruge:
4 dl. solsikkekerner
5 stk. forårsløg
1 håndfuld hakket persille
2 spsk. citronsaft
½ dl. rapsolie
1 tsk. hvidløgspulver
Salt & peber

Sådan gør du:
1. Kog solsikkekernerne i ca. 4 min.
2. Hak forårsløgene groft og tilsæt dem de kogene solsikkekernerne i det sidste kogeminut.
3. Hæld solsikkekernerne og forårsløgene over i en si og lad det køle af.
4. Hæld det over i en skål og tilsæt hakket persille, citronsaft, rapsolie, hvidløgspulver og salt og peber.
5. Blend det hele med en stavblender og smag bagefter til.

 photo ScreenShot2014-12-11at125951_zps546813ab.png

Måske kan du også lide disse indlæg

1 kommentar

  • Reply
    A+K/VenterPaaVinBlog
    2. maj 2015 at 12:54

    Årh, elsker alle former for nøddespreads, så kernespread er sikkert skønt!

    – Anne

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.