Tilbageblik

Marts opskrifter

Så er vi ved at være godt inde i april, og det er dermed blevet tid til at se tilbage på, hvilke opskrifter der kom på bloggen i marts 🙂

Fik I prøvet nogen af dem? Og var det en succes?

Mine personlige favoritter er nok nr. 3 og 4 🙂

 photo marts opskrifter_zpsjdmfggoc.jpg

Det blev til:

1. Peanutbutterhumus.
Jeg elsker peanutbutter, jeg elsker humus, ergo elsker jeg peanutbutter humus! Se det er et regnestykke, der giver mening i mit hovede ;) Find opskriften HER.
2. Sunde pandekager.
Det her er sund(ere), idet der ikke er tilsat sukker i dejen, og fordi jeg har valgt speltmel og rugmel i stedet for hvedemel. Det betyder også, at pandekagerne ikke er helt så søde som de traditionelle pandekager, men det synes jeg slet ikke gør noget – faktisk tværtimod. Find opskriften HER.
3. Sød kartoffel-porre suppe
Min yndlingssuppe (okay én af dem – kan jo ikke vælge!) er karfoffel-porresuppe. Det er en dejlig cremet suppe med masser af smag, og så er der jo selvfølgelig det kæmpe plus, at den oftest serveres med bacon på toppen! ;) Jeg har lavet min egen sundere (og meget vellykkede) version, hvor jeg har skiftet kartoflerne ud med søde kartofler og fløden ud med en mere fedtfattig version. Find opskriften HER.
4. Kyllingenuggets med sesam 
Jeg bliver muligvis en upopulær bloggerdame, når jeg skriver dette, men faktisk synes jeg ikke købe kyllingenuggets smager særligt godt…. De har en underlig konsistens og form… Og så har de en mærkelig eftersmag… MEN de her hjemmelavede sunde kyllingenuggets vendt i æg og sesam, de smager fantastisk! De er super nemme at lave og så de bages i ovnen, så du slipper for friturehelvede. Find opskriften HER.
5. Quinoa hapsere  
Det var egentligt meningen, at de her hapsere skulle blive til en slags ‘efter trænings snacks’, men det synes jeg alligevel, de blev lidt for søde til… Dog synes jeg heller ikke rigtig de kan kategoriseres som kager, så derfor har jeg valgt at kalde dem hapsere! :P Find opskriften HER.
6. Portobelloburger med bønnecreme 
Ja, det er næsten ikke til at tro, at denne her saftige burgerherlighed ligefrem er sund, men det er den! De hvide burgerboller har jeg skiftet ud med portobellosvampe, osten med bønnedip og bøffen med minutkylling fra Danpo. Find opskriften HER.

 photo ScreenShot2014-12-11at125951_zps546813ab.png

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.