I må undskylde, at jeg har været lidt stille på det sidste, men har døjet med en skulderskade (bare en overbelastning, intet seriøst), som har suget mig for energi og overskud – så overskud til bloggen, har der heller ikke været… Nu har jeg fået det en smule bedre (tak til Ipren og panodil), så jeg tænkte, at jeg ville dele denne proteinbombe opskrift med jer 🙂
Det skal du bruge (ca. 30 stk.):
1 rødløg
2 fed hvidløg
700 g. hakket oksekød
2 æg
1/2 tsk. peber
1 tsk. spidskommen
1 tsk. karry
1 håndfuld frisk persille
1 1/2 dl. grovvalsede havregryn
1 dåse kikærter
Salt og peber
Sådan gør du:
1. Hak løg, hvidløg og persille og bland det med kødet.
2. Tilsæt derefter æg, spidskommen, karry, grovvalsede havregryn og salt og peber. Ælt massen rigtig godt.
3. Tilsæt tilsidst kikærter og vend massen godt rundt.
4. Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
5. Form deller med en spsk. og prøv at få så mange kikærter med som muligt. Der bliver muligvis nogen til overs.
6. Bag i ca. 20 min.
2 Kommentarer
A+K/VenterPaaVinBlog
21. april 2015 at 12:59Lækkert at holde dem hele i farsen, jeg plejer at blende dem – sikkert godt mef lidt knas.
– Anne
Katharina
21. april 2015 at 15:14Det var da også en god idé – det havde jeg ikke lige selv tænkt over, at man også kan 🙂