Aftensmad/ Kyllingeretter

Portobelloburger med bønnecreme

 photo 10963946_365456646912337_260392206_n_zpsqcuukqfz.jpg

Ja, det er næsten ikke til at tro, at denne her saftige burgerherlighed ligefrem er sund, men det er den! De hvide burgerboller har jeg skiftet ud med portobellosvampe, osten med bønnedip og bøffen med minutkylling fra Danpo (som jeg har fået foræret i gave). Det eneste minus er, at den er ret svær at spise, så det er bestemt ikke first date material, hvis man er sådan én, der gerne vil imponere med sin madlavning 😉

Det skal du bruge  (2 burgere):
1 dåse butterbeans
1 håndfuld frisk persille
2 spsk. skyr
Saften fra 1/2 lille citron
2 minutfileter fra Danpo (det er sådan nogle smarte flade fileter, der er perfekte til burger)
1/2 tsk. chilipulver
4 store portobellosvampe
Salat
Tomat
Avocado
Olivenolie
Salt & peber

Sådan gør du:
1. Først laves bønnedippen. Blend bønnerne med persille, skyr, citronsaft og smag til med salt og peber.
2. Vask portobellosvampene og steg dem på en pande i lidt olivenolie i ca. 3-5 min. på hver side.
3. Steg minutfileterne i ca. 3 min. på hver side og krydr med salt, peber og chilipulver.
4. Så kommer det svære; at samle burgeren med salat, avocado, tomat, bønnedip og kylling.

Indlægget er lavet i samarbejde med Danpo 

 photo ScreenShot2014-12-11at125951_zps546813ab.png

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.