Sunde snacks/ Sundt og sødt

Æblesnacks med mandelsmør

 photo 10852907_387752661392448_198990082_n_zpsdf6aea6d.jpg photo 10832167_300819776774467_980208484_n_zpsdacba889.jpg

For nogen er dagen idag en helt normal arbejdsdag, eller måske en dag der bruges til at sidde og tælle ned til i morgen. For andre, heriblandt mig, er lillejuleaften mindst ligeså speciel som juleaften. Min mor og far er nemlig skilt, så jeg holder jul med min mor i dag og jul med min far i morgen (selvom min far også skal med til min mors jul – det er lidt kompliceret 😉 ). Så i aften står den på gaver, dans om juletræet, ris ala mande og MASSER af brun sovs.

Jeg håber I får en rigtig hyggelig aften, hvorvidt den står på forberedelser til i morgen, eller om I som mig allerede er godt igang med festlighederne.

Her har I i hvert fald en idé til en nem julesnack, som er i den sunde ende af skalaen 🙂

Det skal du bruge:
1 rødt æble
mandelsmør (ca. 1/2 tsk. pr. æble)
hakket mørk chokolade
hakkede hasselnødder

Sådan gør du:
1. Skyl æblet og skær det i skiver af ca. 1/2 cm.
2. Smør ca. 1/2 tsk. mandelsmør på hver skive. Her kan peanut butter også bruges.
3. Drys med hakket hasselnødder og hakket mørk chokolade. Rist evt. hasselnødderne på en pande først.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

 

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.