Aftensmad/ Kødretter

Chili kål carne

 photo 10261019_598178796953713_1699818563_n_zps717fe271.jpg

Chili con carne, eller chili kål carne som jeg kalder det (fordi jeg er så sjov), er perfekt til aftensmad på en kold november aften. Jeg har både sneget squash, spidskål og peberfrugt i denne version, så man er også dækket godt ind på grøntsagsfronten. Mange spiser deres chili con carne med ris eller brød til, men denne her version synes jeg egentligt sagtens, kan spises som den er. Den har masser af smag og tekstur, så ser ingen grund til at dyppe brød i. Bum så sparede man også lige dét væk. Jeg har kun puttet en halv fesen chili i min portion her, men hvis du er til mere krudt i smagen, så tilsæt mere frisk chili eller put chilipulver i.

Det skal du bruge:
1 løg
2 fed hvidløg
450 g. hakket oksekød
1 squash
1 rød peberfrugt
1/2 spidskål
1/2 chili
1 tsk. spidskommen
1/2 tsk. karry
1 dåse kidneybønner
2 dåser hakkede tomater
2 spsk. tomatpuré
Olivenolie
Salt & peber

Sådan gør du: 
1. Hak løg og hvidløg og steg i noget olivenolie i en stor gryde. Tilsæt kødet.
2. Når kødet er brunet tilsættes hakket peberfrugt, squash og spidskål (fintsnittet) og chili. Tilsæt også spidskommen og karry og lad det simre lidt.
3. Tilsæt kidneybønner, hakkede tomater og tomatpuré. Lad det simre i ca. 40 min og smag til med salt og peber.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.