Sunde snacks/ Sundt og sødt

Bananwrap med peanut butter og choko

 photo banan_zps621a1300.jpg

Advarsel! Denne her ‘ret’ er stærkt vanedannede! Så simpel og så god. Kombinationen af mørk chokolade, peanut butter og banan kan bare noget, og når det så er smasket godt sammen og rullet ind i en sprød rugpandekage, bliver det ikke meget bedre 🙂 Jeg kan ikke selv tage æren for denne genialitet, da den er stærkt inspireret af Køkkenet på Kvisten. Det er en blog, som jeg faldt over på Instagram for nyligt, og som nu er blevet en af mine nye yndlingsblogs. Den får en varm anbefaling herfra 🙂

Det skal du bruge (til 1 person): 
1 rugtortilla
1 tsk. kokosolie
1 spsk. peanut butter
2 stykker mørk pålægschokolade
1 moden banan

Sådan gør du: 
1. Smelt kokosolien på en pande. Steg pandekagen på den ene side i ca. 20 sekunder og vend den derefter og steg også den anden side i ca. 20 sekunder.
2. Tag den af panden og drys med knust pålægschokolade ud over den ene halvdel af den ene side af pandekagen. Den anden halvdel smører du med peanutbutter. Læg bananen i pandekagen og rul rundt.
3. Læg pandekagen tilbage på panden og steg videre i ca. 20 sekunder først på den ene side og så på den anden, så den bliver dejlig sprød og chokoladen smelter.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    JD
    16. januar 2015 at 17:45

    Har lige lavet det i en seriøs chokolade craving, og namme namme 🙂 Tak for en super blog! Det er virkelig skønt med lette opskrifter til ikke så syndige søde ting, når man sidder og skriver speciale

    • Reply
      beetrootbakery
      18. januar 2015 at 12:05

      Tusind tak for din kommentar 😀 Pas på, de er seriøst afhængighedsdannende og det smarte ved dem er, at man kan tage dem med på farten.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.