Morgenmad/ Smoothies og grød

Havregrød med kanel og banan topping

 photo 1_zps5b137e35.jpg

I min jagt på at slutte fred med morgenmad prøvede jeg mig med noget topping til min havregrød. Ja, bølgerne går højt her på rødbede bageriet 😉 Ej, jeg ved godt det ikke er en særlig spændende opskrift, men måske er der lidt for mange af os derude, der glemmer, at man godt kan give sin havregrød fint nyt tøj på engang imellem? Især når det er smukke efterårsfarver, som disse.

Det skal du bruge til toppingen:
1 spsk. hakkede usaltede nødder
1/2 æble
1 tsk. kanel
1/2 banan
1 – 2 tsk. kokosolie

Sådan gør du: 
Tørrist de hakkede nødder på en pande i ca. 4-5 min eller til de er blevet let brunede. Skær æblet i tynde skiver og put dem op i en lille skål. Drys kanelet over og vend godt rundt, så alle æblerne er dækket med kanel. Smelt kokosolien og steg æblerne i ca. 5 min til de begynder at blive bløde og køkkenet dufter herligt af kanel. Tag bananen og skær den i skiver. Fordel æbler, banan og nødder på havregrøden og spis den, når den er rygende varm.

Bon appétit 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.