Bagværk/ Morgenmad

Glutenfri morgenboller

 photo morgenbollder_zpsf76273c6.jpg

Idag har været en aktiv dag for mit vedkommende, men til trods for, at jeg har fartet rundt hele dagen, så havde jeg alligevel sådan lyst til at bage noget, da jeg kom hjem. Det kom der de her sunde og glutenfri morgenboller ud af, som blandt andet indeholder fuldkornsrismel og squash, og som er perfekte til morgenmad. De er stærkt inspireret af Michelle Kristensen’s (hende den søde lyshårede fra Go’ Morgen Danmark) opskrift på morgenboller fra bogen “MK Bootcamp”. De er ret tunge i det, men mætter til gengæld enormt godt. Nå, nu har jeg vidst brugt min kvote for at være ‘irriterende overskudsagtig’ for idag. Tror jeg vil sætte et afsnit af Homeland på og spise et stykke (det sidste – hulk) af denne kage, som jeg bagte for et par dage siden. Dog uden kokos, men med ekstra chokolade. Den er såååååå god 😉


Opkrift på glutenfri morgenboller

Det skal du bruge (ca. 8 – 10 stk.):
50 g. gær
1 dl. lunken vand
1 tsk. salt
4 spsk. loppefrøskaller
4 æg
1,5 dl. mandelmel
1/2 reven squash (knuf den fri for væde)
4 dl. fuldkornsrismel
2 dl. havregryn (glutefri, hvis man har lyst)
Blå birkes til at drykke ovenpå

Sådan gør du:
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt derefter de resterende ingredienser og ælt det rigtig godt sammen. Det er klart nemmest, hvis man bruger hænderne. Form ca. 8 boller og lad dem hæve i 30 minutters tid. Drys dem med blå birkes og bag dem derefter i ovnen i ca. 20 min. ved 180 grader. De smager bedst lune, da de ellers kan virke lidt tørre i det og kan sagtens fryses.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.