Annonce

Thai ret med kylling og quinoa

** Du kan få leveret ingredienserne fra denne opskrift, direkte til din hoveddør **

Denne thai ret med kylling og quinoa minder meget om den klassiske ret fried rice. Her har jeg bare brugt quinoa i stedet for hvide ris. I retten er der derudover kylling, æg og forskellige grøntsager, så det er en nærende og mættende ret, der egner sig godt til både aftensmad og frokost. Ligeledes smager den godt både varm og kold.

Hvis du ikke kender til quinoa, så er her en hurtig introduktion. Quinoa er et lille frø, der både mætter og er godt for fordøjelsen. Det er kendt som superfood og det skyldes, at quinoa indeholder store mængder af blandt andet fibre og protein.

Quinoa kan findes i de fleste supermarkeder og ofte i tre forskellige farver. Sort, rød og hvid. Indholdsmæssigt og smagsmæssigt er der ikke den store forskel på dem, så du kan altså sagtens lave denne ret både med de sorte eller røde quinoa. Personligt er jeg dog mest til de hvide, hvorfor det også oftest er dem jeg bruger her på bloggen. Jeg synes de bliver mere bløde, når man koger dem end de andre, men det kan sagtens bare være indbildning fra min side af.

thai ret med kylling og quinoa

Thairet med kylling og quinoa

Måske du tænker, at man da ikke kan bytte ris ud med quinoa i denne her klassiske ret, men der må jeg altså bare sige, prøv det! Det smager fantastisk og de små quinoakorn er både super sunde og også fulde af proteiner.

Ligesom originalretten, så er denne thai ret med kylling og quinoa også smagt til med smagsgivere, såsom soya, sesamolie, friskesovs og citronsaft. Man kan altså bare spise retten som den er og man behøver hverken tilbehør eller dips og dressinger. Med mindre man er min mand, så kunne man måske godt finde på at hælde ketchup over (indsæt emoji der kigger opgivende op i luften).

thai ret med kylling og quinoa

Få opskriften på thai ret med kylling og quinoa her

Reklamelinks er markeret med*

thai ret med kylling og quinoa
5 fra 3 stemmer

Thai ret med kylling og quinoa

Du kender fried rice. Men kender du fried rice quinoa? Opskriften her er lækker, smagfuld og nem thai ret med kylling og quinoa
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 2 dl hvid quinoa
  • 450 g kylling
  • 5 æg
  • 4 dl optøede ærter
  • 2 fed hvidløg
  • ½ broccoli
  • 1 stort løg
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 5 spsk sesamolie
  • 7 spsk soya
  • 2 spsk fiskesovs
  • ½ citron, saften

Læg alle varer i kurv på Nemlig

    Tilberedelse

    • Start med at kode quinoaen efter anvisninger på pakken
    • Skær kyllingen i små tern og steg den på en pande til den er færdig. Krydr med salt og peber
    • Hak hvidløg fint, hak løg i chunky stykker, skør broccolihovedet i mindre stykker og skær gulerødderne i små skiver, som du halverer.
    • Steg hvidløg, løg, ærter, broccoli og gulerødder på en pande til det hele begynder at blive blødt og let sprødt.
    • På en anden pande laves der røræg af de fem æg.
    • Når quinoaen er færdig blandes grønsager, quinoa, kylling og røræg sammen på en pande. Steg i ca. 5-7 minutter.
    • Kort før retten tages af blusset tilsættes soya, sesamolie, fiskesovs og citronsaft.
    Kunne du lide opskriften?

    (Klik på stjernerne for at bedømme)

    5 fra 3 stemmer
    Pin Del Print
    Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

    Quinoaopskrifter

    Jeg er ret vild med quinoa, så jeg har faktisk en del opskrifter på bloggen med quinoa. Her er fem af mine favoritter, som jeg på det varmeste kan anbefale.

    Sund chokoladekage med quinoa

    Glutenfri og proteinrig pizza med quinoabund

    Quinoasalat med kikærter

    Quinoafrikadeller med majs og gulerødder

    Thai inspireret salat med quinoa

    thai ret med kylling og quinoa

    Opskrifter på thairetter

    Jeg elsker mad fra det asiatiske køkken og det gør min mand heldigvis også. Faktisk drømmer jeg om, at blive endnu bedre til at lave nogle af de klassiske thairetter, så jeg kan konkurrere med take away stederne. Nå, men i hvert fald, så har jeg allerede nogle gode hverdags thairetter på bloggen, som du kan se lige her:

    🍲🍽️

    Sammensæt din egen vegetariske madplan

    Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

    Del med nogen du holder af
    Katharina Kjeldgaard
    Katharina Kjeldgaard

    Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

    Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

    Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

    Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

    Abonner
    Giv besked om
    Opskriftsvurdering




    Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

    0 Kommentarer
    Inline Feedbacks
    View all comments